Rationel Tagdækning A/S er et selskab, der har eksisteret siden 1973
Selskabet beskæftiger 5 funktionærer og 20 tagdækkere, og har i sin levetid været en dynamisk og fremadrettet aktør på det danske såvel som på det udenlandske marked. Man har historisk set haft "et godt tag" i byggebranchen.
Baggrunden for en stabil og velfungerende virksomhed har hele vejen været et dygtigt og veluddannet personale med god indsigt i branchens udvikling.
Nye materialer og nye løsningsmetoder bliver kritisk vurderet, inden at de er indgået i vort produktprogram.
I en lang årrække har vi samarbejdet med branchens allerbedste leverandører.
Vi har i årenes løb været tilsluttet byggeriets relevante organisationer, og kvaliteten i vores slutprodukt er altid baseret på de anvisninger den pågældende producent anbefaler.
Tagfolie og tagpaptyper med polymerasfalt løser i dag en række af de spændings- og bevægelsesmæssige problemer for de flade tage.
Både ved nybyggeri og tagrenoveringsopgaver deltager vi gerne i Deres projekter, hvad enten det sker på et tidligt eller sent tidspunkt i byggefasen. Det vil sige, at vi står til rådighed allerede inden tagkonstruktionen er fastlagt - og det betyder, at vi kan vurdere opbygningsmulighederne teknisk og prismæssigt, og derved bidrage med de mest konkurrencedygtige og kvalitetsbevidste løsninger.
Rationel Tagdækning A/S har siden begyndelsen oparbejdet en stor grad af ekspertise indenfor tagrenoveringer samt servicering af tagpap –og folietage, som vi med glæde stiller til Deres rådighed ved konkret henvendelse.